Praktiske erfaringer
.338 Winchester Magnum

Af Jens Ulrik Høgh: Min .338'er bruger jeg først og fremmest til jagt på vildsvin, hjort, elg og som allround riffel på jagtrejser efter plainsgame - fra de største til de mindste. Det vil også til hver en tid være mit valg til jagt på de store rovdyr.

Det første stykke vildt, jeg skød med denne kaliber, var en zebra på en afstand af cirka 150 meter. Riflen var lånt pga. en serie halvdårlige oplevelser dagene i forvejen med min egen .300 Winchester Magnum.  Ikke at der var tale om deciderede anskydninger, men effekten af de 180 grain tunge Swift A-frame på det skudstærke afrikanske vildt, var ikke imponerende i mine øjne. Med .338 var oplevelsen en anden. Der var rent gennemskud på zebraen med en Nosler Partition 250 gr. og jeg var så småt begyndt at se fordelene i den ekstra kuglevægt. Siden skød jeg - fortsat med lånte rifler - bjørn og flere store antiloper og svin med .338 - hver gang med en klar fornemmelse af, at jeg med denne kaliber opnåede en reel fordel i forhold til min egen lidt mindre kaliber. Endvidere bemærkede jeg, at rekylen ikke føltes voldsommere end .300'eren - snarer tværtimod og med tiden mundede det alt dette selvfølgelig ud i, at min veltjente rejseriffel - Ruger 77 MkII - blev afhændet til fordel for en Sako 75 Stainless. Et bytte jeg bestemt ikke har fortrudt!

Jeg har endnu til gode at opleve en jagtsituation som jeg ikke kan skyde mig ud af med .338'eren. De 250 gr. tunge kugler har markant større effekt end noget jeg kunne proppe i .300'eren, de virker mere i dybden og kan endog lades til moderate hastigheder uden at miste det nødvendige punch - en stor fordel hvis kødet skal i egen fryser...

Jeg foretrækker tunge kugler og i denne kaliber falder det naturlige valg på 250 gr. I det daglige (primært vildsvin) fungerer Hornadys billige stangvare aldeles udmærket ladet til moderat hastighed. Dette er også en god løsning til drivjagt. Når riflen skal sættes ind i jagten på større arter sværger jeg til premiumkugler - Nosler Partition Gold og i ekstreme tilfælde Winchester Failsafe. Safariladningerne er ladet maximalt.

Med hensyn til valg af riffel har jeg altid sværget til Mauser-kloner med controlled round feed - altså kloudtrækker. Men da jeg første gang havde en Sako 75 i hånden tog jeg mine holdninger op til revision og nåede til den konklusion, at de jagtsituationer, hvor kloudtrækkeren ville give mig en reel fordel, nok aldrig ville opstå med denne kaliber i kammeret og der er ingen diskussion (i mine øjne) om, at den moderne Sako på stort set alle andre punkter en udtrækkerens udformning distancerer sig markant fra Mauser-klonerne.

Jeg ser ikke på nuværende tidspunkt nogen grund til at skifte kaliber i forhold til de jagtformer jeg anvender .338'eren til. Jeg er med andre ord rigtigt godt tilfreds.

Vi bringer også gerne dine erfaringer med dette kaliber - klik her